
Anmeldelse af MASH London, den 1. december 2012
I konkurrencen udskrevet af MASH iblandt de glade fans af dette tempel for kødkunst i den danske gastronomiske verden blev vi (Jens og John) udvalgt som to af de tre, der fik til opgave at være garanter for MASH kvaliteten, i første omgang på den nye MASH restaurant i London.
Vi ankom derfor glade og forventningsfulde til London den sidste dag i november, hvor vi fik lejlighed til at udveksle erfaringer med både MASH og andre spisesteder. Vi besluttede os for at starte med at ”smage lidt på London”, hvilket startede med en traditionel Pub Lunch i form af fish and chips og naturligvis en god stor drafted beer. Senere på aftenen forsøgte vi at geare niveauet op en smule med et godt måltid på Jamie Olivers ”The Italian” ude ved Canary Wharf. Dette besøg var en lidt middelmådig oplevelse, men så var det prøvet.
Når nu vi var her, så ville vi også gerne se London lidt fra oven, og senere på aftenen blev det til en tur på Europas næsthøjest beliggende Night Club på 48. etage, nemlig The Attic, der udmærker sig ved at have en dansk resident DJ i form af Janus Lauvring. Her mødtes vi også med den tredje og sidste MASH Quality Ambassador, nemlig Anne Sofie, der til dagligt er bosiddende i London.
Nu var det nu blevet den STORE DAG (lørdag), hvor vi skulle besøge MASH’s nyåbnede restaurant i London, og vi var selvfølgelig ganske spændte på, om de ville være i stand til at genskabe både den gode stemning og ikke mindst den høje kvalitet. Da klokken nærmede sig 19, stod vi på Piccadilly Circus, hvorfra MASH kun ligger et solidt bøfkast væk i Brewer Street. Vi når frem til indgangen, og stor var overraskelsen, da vi fra gadeplan bliver ledt to etager ned ”under jorden”, men hold da op et fantastisk syn, der mødte os der. Det var som at træde direkte ind i balsalen på Titanic (hvilket, vi senere på aftenen blev oplyst om, var navnet på en tidligere restaurant på stedet), men fornemmelsen af snarligt skibsbrud var dog ikke til stede, og indretningen var naturligvis suppleret med det velkendte røde læderbetrukne inventar.
Det flotte Art Deco-lokale, der prydes af gennemførte finesser, marmor og messing samt masser af historie, fik MASH fat i foran 26 andre interesserede restauratører fra hele verden, hvor valget faldt på MASH efter en præsentation af MASH-konceptet i London og besøg af den udvælgende jury i MASH Bredgade i København. MASH har således indrettet over 300 siddepladser med hjælp fra deres faste interiørdesignere Herbert & Duncalf i kælderen af en bygning i det hippe Soho-kvarter, der tidligere husede det klassiske Regent Palace hotel.
Det var egentlig lidt af en tilfældighed, at valget af placeringen af MASH’s nye restaurant netop faldt på London. I første omgang havde partnerne bag MASH kig på Stockholm og Hamborg, men da muligheden opstod for at få foden indenfor i disse historiske lokaler i London, så greb MASH chancen. Det er således tanken, at MASH på sigt vil forsøge at etablere sig andre steder i Skandinavien, såfremt restauranten i London opnår succes.
Vi bliver budt velkommen af Operations Manager, Mette Mynderup, der tidligere var et kendt ansigt på MASH i Bredgade. Hun har nu taget imod den kæmpe udfordring, der ligger i at deltage i åbningenaf en af de største danske madsatsninger i nyere tid.
Det første, der møder os ved entreen til det imponerende lokale, er en gigantisk bar med en fantastisk stemning og et lækkert lydtæppe. At der så sad et par danske kendisser og nød en drink i baren samme aften, gav os fornemmelsen af, at stedet allerede var taget godt imod af de ”lokale”.
Fra de danske MASH restauranter er det en kendt sag, at de kan finde ud af lave drinks og cocktails med en kant, og vi var spændte på, om dette også gjorde sig gældende i London. Velkomsten lå op til, at vi ikke ville blive skuffet, idet vi blev placeret i barområdet, og Mette berettede erfarent om barkortets lyksaligheder.
Vi startede med at få serveret en klassiker fra MASH i form af en MASH Signature Margarita, der er en frisk cocktail med tequila som den dominerende ingrediens. Vi smagte yderligere et par cocktails samt en Anchor Steam Beer, inden vi bevægede os mod vort bord, som var udvalgt sådan, at vi havde et godt udsyn til hele restauranten.
Der blev lagt op til, at vi skulle smage bredt på alle herlighederne, og vi startede ualmindeligt lækkert op med tydeligt friske og yderst delikate østers, der blev akkompagneret af såvel den klassiske citron og salt, men også af en lækker vinaigrette med skalotteløg samt tabascosauce. Alt i alt var det en virkelig god start.
I glasset blev der til forretten skænket en 2011 Keystone, Chardonnay fra Californien, USA, hvilket var en dejlig vin, der fungerede rigtigt fint. Der tilflød os et sandt orgie af mad, først fra MASH kortets forretter i form af friteret blæksprutte med chilimayo og frisk lime, snegle med hvidløg, linguini med tigerrejer, tomater og chili og sidst men ikke mindst kalvebrisler. Alle fire forretter var i samme vante og høje kvalitet, som det kendes fra Danmark, og en stor del af de ansatte er da også udsendt til opgaven i London, så de i samarbejde med det engelske mandskab kan sikre MASH oplevelsen.
Herefter var tiden kommet til det, som i hvert fald den mandlige del af selskabet primært havde set frem til, nemlig kødet, og om såvel kvaliteten af udskæringerne som stegningen kunne leve op til den høje konsistens og kvalitet, som MASH er kendt for i Danmark.
Vi skulle prøvesmage fire forskellige stykker kød i alt, hvoraf tre stykker bestod af steaks af kvæg og det sidste stykke var af lam. Dels skulle vi smage et stykke fra Uruguay, der er relativt nyt på MASH, hernæst klassikeren i form af den amerikanske ribeye, og slutningen på kødkvæget var den danske tørmodnede ribeye, som med op til 70-90 dages tørmodning udvikler den mest karakteristiske smag og karakter. Som afslutning på kødrejsen blev der serveret lammekrone. Alle kødstykker blev trancheret ved bordet, hvilket i øvrigt kan anbefales, hvis man er nogle stykker, der gæster MASH, og man gerne vil smage nogle forskellige udskæringer.
Vi vender tilbage til smagsindtrykkene på kødet, og vil nu først delagtiggøre jer i vinvalget og tilbehøret til hovedretten. For som med forretterne fik vi mulighed for at smage bredt på det tilbehør, der kan bestilles alt efter ønske, behag, smag og sult som tillæg til kødet.
Vi fik serveret følgende tilbehør, der blev placeret på bordet i bedste tapasstil, så vi selv kunne forsyne os, og der blev suppleret i takt med, at vi kom blot i nærheden af at have spist op af: De velkendte MASH fritter, chili fritter, ”macaroni and cheese”, MASH potatoes with onion and bacon (som vi andre ville kalde brændende kærlighed, men det bliver det ikke ringere af), benmarv (som vi desværre ikke har kunnet finde eller få på de danske MASH restauranter), tomatsalat, stuvet og gratineret spinat, ristede/grillede jalapenos, bønner med mandler og sauteret majs med bacon, og hertil bearnaisesauce, pebersauce, rødvinssauce samt hvidløgs- og timian jus sauce.
Til hovedretten fik vi fornøjelsen af at nyde smagen af to forskellige druer, der begge kom fra kortets mange vine fra Californien. Den første rødvin var en 2010 Foxglove, Cabernet Sauvignon fra Paso Robles. John startede med et ”åhhh nej ikke Cabernet”. Men hold da op, det var helt tydeligt, at der ikke var tale om en traditionel Cabernet, for hvor havde den dog haft glæde af Californiens sol. Det var bestemt en vin med en vis tyngde, og dens unge alder til trods var den også absolut drikkemoden (om end den også kunne tåle et par års lagring), fin balance med frugt af kirsebær og solbær, og lidt til den krydrede side. Det var et dejligt glas, der faldt i hele selskabets smag.
Hvis det skal være californisk og med mere knald på smagen, så kommer man ikke uden om Zinfandel, og det skulle vi heller ikke, idet den næste flaske, som kyndigt blev åbnet og godkendt af tjeneren før servering, netop var en Zinfandel i form af en 2011 Bear Creek, Zinfandel fra Lodi. Hvis der var sol over den ovenfor nævnte og i øvrigt skønne Cabernet, så var det intet at regne i forhold til vinen fra Beer Creek, for her var der sol og sommer med friske blommer og solmodnede svedsker og en virkelig fin tannin balance.
Som lovet skal vi nu tilbage til smagsindtrykket på kødet, hvor vi som tidligere nævnt smagte fire forskellige stykker kød. Vi smagte således først en 300 grams ribeye fra Uruguay (til højre på ovenstående billede), hvorfra de billigste udskæringer på kortet kommer fra. Denne steak var et dejligt velhængt og ikke mindst veltilberedt stykke kød, men den var måske (sammenlignet med de øvrige stykker) lidt til den ”kedelige” side og meget lig det, de fleste måske har smagt fra eks. Argentina eller Brasilien.
Dernæst blev det tid til at smage en tørmodnet 500 grams Long Bone Ribeye fra Danmark (til venstre på ovenstående billede). Denne steak havde den mest karakteristiske smag og karakter i forhold til de to andre steaks på menuen denne aften. Tørmodningen giver kødet en mere markant karakter med smagsindtryk, der går mod det røgede uden at være det og en flot marmorering, der ved den sublime stegning giver en unik smag.
Derefter blev det tid til at sætte tænderne i en veltilberedt 400 grams amerikansk ribeye (til højre på ovenstående billede), der vel nok kan betegnes som en klassiker for dem, der gerne vil have den klassiske, velsmagende og saftige amerikanske steakoplevelse. Her bliver man aldrig skuffet, men vi var dog enige i, at skulle vi bedømme på smag alene og ikke kun på, hvor dejligt kød kan opleves, steges og føles, så er og forbliver vor favorit den danske tørmodnede.
Afslutningsvist blev det for hovedrettens vedkommende tid til at smage på lammekronen (til venstre på ovenstående billede). Man kunne godt frygte, at man efter at have smagt tre forskellige steaks ville finde lammet kedeligt, men det skulle vise sig ikke at blive tilfældet. Lammekronen var tilberedt med en perfekt rosa kerne, som det hører sig til for dette stykke kød, og det var således en særdeles velsmagende stykke lam at afslutte med.
Inden vi blev placeret ved vores bord, så fik vi en rundvisning i restauranten, der bl.a. ledte os forbi ”private dining”-lokalet i et tilstødende lokale, hvor der er udsigt til de dyre dråber gennem 2 vinduer indtil en separat vinkælder, samt et kig ind i køkkenet. Køkkenet er forholdsvis stor i forhold til vante standarder og rummer alle de nødvendige og moderne faciliteter, der skal til for at tilberede mad til over 300 gæster.
Vi var efterhånden godt mætte af både kød, sanse- og smagsindtryk, men det var nu blevet tid til at tage hul på efterretter og desserter, hvor vi startede med 3 slags oste.
Her var der tale om en fast ost i den tørre kategori, en brietype og en gorgonzolatype, der havde en lidt utraditionel farve. Det var gode og skønne oste, men vi var begge enige om, at de ikke udtrykte samme begejstring som kødet.
Den første dessertvin til de tre forskellige slags oste var en Pereira D’Oliveira, 5 y.o. Medium Sweet fra Madeira, Portugal. Et dejligt glas og naturligvis til den søde side, men den var sød uden at være alt for sød.
Endelig var det blevet desserttid, og vi fik igen mulighed for at smage et udvalg af fire forskellige desserter fra kortet i form af følgende desserter: Mikset bærkompot med Mascarpone is, pandekager med nougat- og vaniljeis, MASH ”Cheesecake” med hindbærsorbet og endelig chokoladekage med vaniljeis. Alle fire desserter var på hver sin måde et dejligt bekendtskab, der med glæde kan anbefales til dessertglade personer.
Den anden dessertvin til udvalget af de fire forskellige desserter var en 2007 Domaine de la Grange Nueve, Monbazillac fra Frankrig. Med en flot dybgul farve og lavet på druerne Sèmillon og Sauvignon Blanc samt en smule Muscadelle var vi tydeligt i Frankrig med et stort ”F”. Det er en virkelig dejlig dessertvin af Sauternes-typen.
Som afslutning på en fantastisk aften med en utrolig god oplevelse på MASH London stod den traditionen tro på et par after dinner cocktails, heriblandt den yderst forfriskende Espresso Martini, der absolut faldt i begges smag. Direktør Peter Trauboth for MASH London kiggede hen forbi vores bord for at hilse på os, de tre danske MASH Quality Ambassadors, samt for at høre, hvordan vores aften havde været.
Alt i alt må det siges, at MASH London til fulde lever op til den kendte danske MASH steakkvalitet, service og atmosfære, hvor rammerne i MASH London er i en klasse for sig selv. Det kan således anbefales at besøge MASH London for at se disse overdådige lokaler samtidigt med, at det er muligt at få en steakoplevelse ud over det sædvanlige som vanligt på MASH.
MASH Quality Ambassadors
Jens Schultz Damgaard & John Stumpe











