MASH – Modern American Steak House
MASH – Modern American Steak House

At rejse er at lære om vin

At rejse er at lære om vin

At rejse er en nødvendig del af at lære om vin. Man kan læse og smage sig til meget derhjemme, og mange vil mene, at den eneste måde at være objektiv i sin vurdering på, er at ”lade dét, der er i glasset tale for sig selv”. Men jeg mener, at for virkelig at forstå en vin, skal man forstå den kontekst, vinen er lavet i. Man skal se markerne og tale med de mennesker, som plejer dem. At rejse i vindistrikterne verden over har tvunget mig til at se ud over mine egne forudindtagede holdninger af flere omgange. I starten af min karriere som sommelier har jeg, som så mange andre, kastet omkring mig med sætninger som ”Man kan ikke lave ordentlig vin i Sydafrika” eller ”Oversøisk vin er overekstraheret og alkoholisk”. Holdninger, der klinger pinligt i mine ører nogle år efter. Og desværre hører jeg stadigvæk lignende udsagn, også fra erfarne vinpersonligheder, som burde vide bedre end at generalisere sig frem. Løsningen på problemet er tage enhver chance for at sætte spørgsmålstegn ved sine holdninger, og den bedste måde at gøre det på, er at rejse rundt i vinverdenen. 

I år blev indledt med to ture til Italien, til Piemonte og Toscana. Derefter to uger i Japan for at deltage i verdensmesterskabet for sommelierer og udforske en anden spændende drik: saké. Galicien i Spanien, fyldt med meget undervurderede hvidvine i øvrigt, kom efter. Sommeren bød på to ture til USA; én til Oregon og én til Californien. Heldigvis har jeg endnu ikke børn.

Lige nu sidder jeg på flyveren mellem Melbourne og Wellington. De sidste fem dage har jeg brugt i Victoria i Australien, og nu følger ti dage på rundtur i New Zealand. To lande, som har måttet udstå mange vinhug efter enorm kommerciel succes i 80’erne og 90‘erne. Successerne byggede på cliché-agtige stile af vin; fadlagret Chardonnay og sødmefuld Shiraz for Australien, samt grøn og frisk, men intetsigende Sauvignon Blanc fra New Zealand. Men der er så meget mere at finde her. Jeg håber, at jeg kommer til at dele nogle af de bedste, ukendte vine herfra.

Vores første destination var to ikoniske vinerier i Yarra Valley udenfor Melbourne. Først: Mount Mary. Her er der tale om et mindrefamilieejet vineri. Lokalerne er lige så rustikke som menneskene er nede på jorden. Det er virkelig ikke tale om ”blockbusters” her. Verdens mest kendte vinkritiker, amerikaneren Robert Parker, fik i lang tid ikke fat i vinene fra Mount Mary. Men når han gjorde, gav han deres flagskib, Bordeaux-blenden Quintet, 78 points ud af 100. Vinene derfra har en helt speciel kult-status. Der er tale om slanke, elegante vine med lavt alkoholindhold. Vine som de fleste ville tro, var af fransk oprindelse. 

De bedste vine, vi smagte denne gang, var den hvide Bordeaux-blend 2011 Triolet (på druerne Sémillon, Sauvignon Blanc og Muscadelle) og 2011 Pinot Noir, som overraskede med kompleksitet og struktur trods den lyse farve. Den unge vinmager Sam Middleton ignorerer trends og laver vin, som man gjort dér siden 1971. Sam er tredje generation af Middletons, der producerer vinen, og vi kan bare håbe, at de bliver ved i samme stil, uanset hvad kritikerne siger. Meget stor vin bliver lavet her.

Næste besøg gik til en anden af vores favoritter: Yarra Yering. Ligesom med Mount Mary var det en læge, Dr. Bailey Carrodus, som startede vingården her i 1970’erne. Den gode doktor var en speciel mand og vinene, han lavede, er umulige at efterligne. Alle vine buteljeres i grønne eller brune Bordeaux-flasker og de hvide etiketter, fyldt af sort skrift med en blanding af skrifttyper, er én af de mest specielle og smukke i vinverdenen. Vi smagte en ufattelig mængde vin på gården, men bedst i dag var 2001 Dry Red Wine #1 (Cabernet Sauvignon) og 2010 Carrodus Merlot, en hyldet til Dr. Carrodus, som døde i 2008. 

Vi fik også mulighed at vælge et par flasker fra den gigantiske kælder under huset. Her ligger flere tusinde flasker i forskellige størrelser samt glemte aftapninger. 1987 Pinot Noir var kødfuld og mørk i stilen, mens 1986 Dry Red Wine #2 (Shiraz) var delikat og floral. Den mest imponerede var dog 1982 Sémillon med sin gyldne farve og smag af stenfrugt og blomster. Og disse var alle sammen fra halvflaske, hvilket ikke ligefrem er kendt for at være det bedste for lagringsvine. 

Så de, som tror at ”Aussie” vine ikke kan lagres, tænk om!

- af Arvid Rosengren, Wine Director

SOME MASH Menuskifte 1250x550px

Den nye menu

I dag, den 7. oktober, skifter menuen på alle danske MASH restauranter og vi glæder os til at servere både nye kreationer og gamle klassikere for dig.

Læs mere