MASH – Modern American Steak House
MASH – Modern American Steak House

Den nye MASH menu

Den nye MASH menu

Fra i dag, den 13. oktober, er der en ny menu klar på de danske MASH restauranter – og vi kan nu løfte sløret for de nye retter, du kan sætte tænderne i dette efterår og vinter.

Du kan nu selv gå på opdagelse i menuerne her på siden. Her kan du se vores main menu: 

Se MASHs nye menu

Til at starte festen har vi fået hele fem nye forretter på kortet. Vores halve hummer har dog blot fået en opgradering – men du kan også prøve helt nye retter som carpaccio af rå jomfruhummer, svamperisotto med trøffel, råstegt pak choi og en lækker pastaret med burrata! 

Dette efterår er der også sket nyt under vores udskæringer og hovedretter – og vi glæder os til at servere vores nye steaks for dig! I stedet for vores amerikanske ribeye har vi nu fået en canadisk ribeye på kortet: Spring Creek beef fra Western Alberta!  

Dette er hormonfrit Anguskvæg, fodret med en blanding af græs og korn, der giver kødet en intens og samtidig smøragtig smag – et must for alle kødelskere.

Det er ikke det hele; vores uruguayanske ribeye er nu 200 dages premium kornfodret kvæg mærket med Taurus Gold Selection – kun det bedste er godt nok til vores gæster!

Og så er der burgeren. Du kan stadig sætte tænderne i vores vegetarburger og vores MASH burger – men nu kan du også prøve vores helt nye Big Tasty Burger! Der er skruet helt op for nydelsen med 50% Kobe, 50% dansk dry-aged, +40 måneders lagret comté ost og trøffel. En burger, der slår bollerne væk under alle andre burgere.

Hvis du har plads til dessert ovenpå dette ædegilde kan du prøve vores nye chokoladetærte med en hel symfoni af solbær til – en overdådig efterårsdessert.

Vi kunne skrive side op og side ned om de nye retter – for slet ikke at tale om de nye cocktails og vine! Men du må hellere bare komme og smage det hele selv.

Book bord på MASH

Vi glæder os til at se dig!

final3561

Nye retter på vej!

Den 13. oktober lander et nyt menukort på MASH – er det dalet hele vejen fra himlen? Man skulle tro det, for der er nogle lækre nye retter på kortet.

Læs mere

final 1837

DinnerDays hos MASH

I forbindelse med DinnerDays i oktober tilbyder MASH en lækker 3-retters menu med forret, hovedret og dessert til kun 400,- kr. per person.

Læs mere