MASH – Modern American Steak House
MASH – Modern American Steak House

Eget kvæg på egne marker

Eget kvæg på egne marker

Efterspørgslen på vores danske kød er steget i så høj grad, at vi nu har valgt at opkøbe marker, hvor vi kan opdrætte eget kvæg.

Lige siden vi i 2009 slog dørene op til vores første restaurant i Bredgade, har vi serveret kød i den absolutte verdensklasse. Fra dag ét var der kød fra USA og Dry Aged kød fra Danmark på menukortet, og senere er det suppleret med kød fra både Tyskland og Uruguay. Men selvom det udenlandske luksuskød er populært, så er der for Mikkel Glahn, partner i Copenhagen Concepts, som ejer MASH, ingen tvivl om, hvilken retning de seneste års lokale fødevaretendens peger i.

- Vi har netop opkøbt land tæt på Skovriderkroen i Nordsjælland, hvor til vi har investeret i Wagyu-kalve, som skal blive til vores egne, helt lokale luksusbøffer. Ved at komme så tæt på produktionen, som det overhovedet er muligt for en restaurant, vil vi kunne producere kød af en hidtil uset kvalitet herhjemme, siger Mikkel Glahn.

Kvægracen wagyu er nok bedst kendt som Kobe-køer i Japan.

Danske rødvinsdruer i foderet

Udover saftige bøffer, er vores restauranter også kendt for at servere et godt glas rødvin til sit kød. Derfor vil vi også eksperimentere med at komme overskudsdruer fra dansk vinproduktion i køernes foder, ligesom man kender det fra kobe-kød, hvor kvæget spiser øl-mask.

- I Frankrig har man tidligere eksperimenteret med at give druerester til dyr, for at kødet skal få et eminent samspil med vinen, og da vi faktisk har flere danske vinproducenter herhjemme, så vi det som en oplagt mulighed for vores køer, siger Mikkel Glahn.


 

SOME MASH Menuskifte 1250x550px

Den nye menu

I dag, den 7. oktober, skifter menuen på alle danske MASH restauranter og vi glæder os til at servere både nye kreationer og gamle klassikere for dig.

Læs mere