MASH – Modern American Steak House
MASH – Modern American Steak House

En hyldest til steak

En hyldest til steak

Valentinsdag er lige om hjørnet. For os er det den perfekte anledning til at fortælle jer om vores livs kærlighed. Det er selvfølgelig ingen andre end steak. Som I nok har opdaget, roterer vores verden omkring steak, så for os var det ikke en udfordring at vælge vores “Sweet Valentine”.

Folk drillede os. De gjorde grin med vores menukort og spottede vores steak-inspirerede poesi. Men vi finder os ikke i det længere. Steak er den eneste for os, fordi:   

Den er smuk som et stjerneskud
Og her mener vi ikke konkurrenten med en fiskefilet oven på en fiskefilet. Synet af en steak forkæler dit øje. Der findes intet smukkere billede end dét af vores omfangsrige Porterhouse, som ankommer til dit bord omgivet af farverige sides og et fyldigt glas vin udvalgt af vores prisvindende sommelierer. Dét, kære læsere, kalder vi skønhed.

Den kommer i mange udskæringer
Uanset om du sværmer for en perfekt sirloin, en mør ribeye, en mundfuld af vores storsælgende N.Y. Strip eller giganten Porterhouse til at dele, findes der et stykke til dig. Der er en steak derude til alle. Det handler bare om at finde den rette (Pssst – det kan vores talentfulde tjenere selvfølgelig hjælpe dig med). 


Og mange smagsvarianter
Vil du prøve noget anderledes? Det kan du med steak. Ser du, en steak har en åbensindet natur. Den kan forkæle dine smagsløg på mange måder: Det danske dry-aged, der hænger i 70 dage, til kornfodret Uruguay Hereford kød, som frister med en helt unik blid smag.

Den er smidig
Bestiller du din steak well done eller medium rare? Måske er du én af de modige, der springer på en “blå”, mens du joker med tjeneren om, at den bare skal bæres forbi grillen. Det er op til dig. Din steak kan være præcis, som du ønsker den skal være. Ingen nykker, ingen krav. Er det ikke den perfekte partner?

Det er snart Valentinsdag, men vi elsker steak året rundt. Gense din favoritsteak eller find en ny  - det hele begynder med at booke et bord.