MASH – Modern American Steak House
MASH – Modern American Steak House

Hamborg i efterårsferien

Hamborg i efterårsferien

Skal den sidste weekend i efterårsferien bruges på et smut til Hamborg, kun to timer fra den dansk-tyske grænse? I uge 42 er der masser af spændende aktiviteter og seværdigheder for hele familien i den tyske by.

Som nabolandets næststørste og rigeste by, er Hamborg spækket med forskellige sanseindtryk. Fra sin smukke havnefront med imponerende arkitektur over det brogede, gamle sømandskvarter, St. Pauli, til det hippe Sternschanze, med gode shoppingmuligheder, kandiderer Hamborg til at blive danskernes nye foretrukne storbydestination.

Her er samlet 5 gode grunde til at tage et smut forbi havnebyen:

Minitur Wunderland Hamburg

For børn og barnlige sjæle er der her en enestående mulighed for at fortabe sig i et detaljeret miniatureland med tog, fly, biler og skibe. Med sine 1.300 m2 er Miniatur Wunderland verdens største modeljernbane og udgør en af Tysklands største turistattraktioner. I september blev modellandskabet optaget i Guiness Verdensrekordbog.

www.miniatur-wunderland.com

Markt in der Fabrik

Som Hamborgs første indendørs gourmetmarked er Markt in der Fabrik, i bedste New York- og Capetownstil, et marked med delikatesser og brugskunst produceret af de lokale, der bor i området. Du finder eksotiske snacks i madboderne, hyggelig stemning og nabosnak ved bordene og håndlavede designvarer i de små håndværksboder. Ganske enkelt en mulighed for at nyde en afslappet lørdag formiddag uafhængigt af vejret udenfor. Markedet finder sted hver lørdag mellem kl. 9.30 og 14.30.

www.fabrik.de

MASH

Dette er selvfølgelig vores yndlings-attraktion i Hamborg. Hvis du får hjemvé midt i de tyske omgivelser, har MASH netop åbnet en 900 kvm. stor restaurant på havnefronten tæt ved Hamburg Fischmarkt. Her kan du nyde noget af verdens bedste kød med sprødt tilbehør og et omfattende vinkort i en behagelig og afslappet atmosfære. Hvis der efter maden er stemning for drinks, har vi også en særskilt cocktailbar i restauranten.

www.mashsteak.de

Frau Hedis Tanzkaffee

Når natten falder på, byder Hamborg på et rigt natteliv med et hav af barer og klubber. Besøg Frau Hedis Tanzkaffee, der både er en svømmeklub ved floden Elbe og en institution i byens natteliv. Nyd din drink direkte på vandet på barens træpram med den unikke udsigt over Hamborgs havn, eller tag en dans til tonerne fra de lokale DJ’s.

www.frauhedi.de

Street food i St. Pauli

Hver torsdag er der street food-marked med mad fra hele verden på den famøse gade Reeperbahn i St. Pauli. Her finder du masser af farverige foodtrucks, containerbarer, et 100 meter langt spisebord, snak over maden og et live band, der spiller op, når dagen går på hæld. Markedet er fra kl. 17-23, og der er gratis entré.

www.street-food-session.de

SOME MASH Menuskifte 1250x550px

Den nye menu

I dag, den 7. oktober, skifter menuen på alle danske MASH restauranter og vi glæder os til at servere både nye kreationer og gamle klassikere for dig.

Læs mere