MASH – Modern American Steak House
MASH – Modern American Steak House

Kærligheden til dansk kød

Kærligheden til dansk kød

På MASH er vores kærlighed til kød udbredt. Men det danske kød har en særlig plads i vores hjerter på grund af dets særlige smag. I sin tid var en del af tanken bag vores koncept at få det danske kød helt frem på den gyldne plads, det fortjener.

Vores danske kød bliver udvalgt på slagteriet, som vurderer hvilke reb (sider), der er mest velegnede til at tørmodne. Tørmodning er en udbredt amerikansk tradition, vi har taget til os. Man ser på filettens mamorering, og når rebene har hængt et par uger, vurderes om marmoreringen i kødet er høj nok. Det danske kød hænger i minimum 60 dage og maksimum 90 dage.

Mange tror, at modningen gør kødet mere mørt, men det er faktisk ikke tilfældet. De første 25 døgn mørner kødet, hvorefter kødsmagen koncentreres, eftersom 10 procent af væden i kødet fordamper på 30 dage.

Tørmodningen er en del af grunden til, at vi anbefaler dig at vælge det danske kød grillet medium-rare - for at sikre, at dit kød ikke er tørt.

Det danske kød er mere intenst end det amerikanske – både i farve, smag og struktur. Når det er fuldmodnet, smager det nærmest som vildt, og man skal foretrække modnet kød for at foretrække det danske.

Mange branchefolk eller kulinarisk interesserede foretrækker det danske kød. Hvis du endnu ikke har prøvet det, vil vi foreslå, at vores steaks deles omkring bordet, så I kan opleve smgavariationerne mellem eksempelvis det danske og amerikanske kød.

Se menu.