MASH – Modern American Steak House
MASH – Modern American Steak House

Vin og kulinariske opleveler i Californien

Vin og kulinariske opleveler i Californien

En stor, positiv del af mit arbejde som sommelier er at rejse. Man lærer aldrig så meget om en region, som når man besøger den. Denne gang var vi otte sommelierer, som rejste en uge til Californien.


Efter 11 herlige timer i et fly og yderligere fem timer i en bil blev det tid til vores første middag i byen Lompoc, som ligger i Santa Barbara County, lidt syd for San Francisco.


Med til middagen er selveste Rajat Parr, en af de absolut største sommelier i USA. Vi drikker hans vine og spiser en tallerken fyldt med skaldyr og charcuteri, og man kan virkelig ikke føle sig andet end velkommen.


Dagen efter besøger vi vingårde i Central Coast, en region, som jeg tror, at vi kommer til at se betydeligt mere til fremover. Der er et fantastisk klima med langt færre producenter end i Napa, men med plads til mange flere.


Paul Lato bød på hjemmelavet og den vanvittige Gary Pisoni diskede op med sin frues charcuteri-tallerken. Det er to ekstremt karismatiske mænd, som efterlader et stort indtryk (og det gør deres vine skam også …).


Resten af ugen boede vi i Yountville i Napa lige ved siden af French Laundry og deres fantastiske gård med krydderier. Dagene var fyldt med besøg hos producenter i Napa og Sonoma, imens aftenener bød på fantastiske middage.


Der var dog besøg, som gjorde et ekstra indtryk. Heriblandt Zinfandel-specialisterne Turley. Deres vinavler Tegan Passalacqua er utrolig kompetent og interessant at lytte til i en herligt afslappet stil.


Selv Christina Dunn, datter af den berømte vinavler Randy Dunn, gav os en afslappet og rolig prøvesmagning ved køkkenbordet i familiehjemmet, som ligger allerhøjest på Howell Mountain.


Mangler man forslag til steder at spise middag, så kan The Press i St. Helena varmt anbefales. Det er et steakhouse med et koncept a la vores, men dog i et mere ”fine-dining” miljø. Der er amerikanske vinmenuer med mange ældre, spændende alternativer. Blandt andet 1990 Frog's Leap Zinfandel og 1988 ”Selleck” Pinot Noir – sidstnævnte endte faktisk med at blive en af storfavoritterne på rejsen.


Vil man  have en pause fra bøfferne, er den italienske resaurant Oenotri i Napa et godt alternativ. Her finder man afslappet stemning, vellavet mad og en god vinmenu.


Sidst, men ikke mindst, er der også et godt frokostalternativ at finde hos Rutherford Grill. Det er ærkeamerikansk, men prisen er fornuftig, og maden er ganske velsmagende.


Jeg har før været i Napa, og jeg vil med garanti vende tilbage igen. Det er så lækkert, det er let at komme rundt mellem besøgende, og så summer det af travle mennesker. Californien er  i øvrigt også noget helt specielt, når man tænker på, hvor hurtigt klimaet kan ændre sig mellem de forskellige områder, som ellers ligger så tæt.


Sonoma er virkeligt fugtigt og tåget med tætte træer og buske, som mest af alt minder om en skov, imens Napa er en stor, åben, grøn dal med lidt mere sol og varme.


Vores fantastiske besøg blev afsluttet med et besøg hos en dansk vinavler, som for adskillige år siden bosatte sig i Californien. Placeret omkring hans pool blev ugen diskuteret i selskab med hummer og god vin.

dsc03546

Vi synes selv vi er ret gode …

Og vi er heldigvis ikke de eneste. Udover vores fantastiske gæster, som er vores vigtigste anmeldere, har MASH vundet to priser fra World Luxury Restaurant Awards 2019.

Læs mere