MASH – Modern American Steak House
MASH – Modern American Steak House

Tillykke til os!

Tillykke til os!

I april 2009 slog vi dørene op til den første MASH restaurant på Bredgade i København. 

Og med lidt let hovedregning betyder det, at MASH i år kan fejre 10-års jubilæum!

Der er sket meget på de 10 år, mere end vi nogensinde havde forudset da vi brugte søvnløse nætter i slutningen af 00’erne på at undersøge lokaler, brainstorme koncept og menu. 

Vores koncept ramte heldigvis plet og vi kan ikke længere tælle vores restauranter på to hænder. 11 MASH restauranter i både ind- og udland er det blevet til indtil videre – og vi glæder os til at fortsætte med at føre vores drømme ud i livet.  

Med kød af den højeste kvalitet, vinkort i verdensklasse og en service, der skaber rammerne om den helt særlige MASH oplevelse, håber vi på at være en del af gadebilledet i København, Aarhus, Odense og langt ud over landets grænser, i mange år endnu.  

Vi håber, at du har lyst til at komme forbi din foretrukne MASH restaurant og fejre den runde fødselsdag med os – ligesom mange af vores vine er vi kun blevet bedre med årene.