MASH – Modern American Steak House
MASH – Modern American Steak House

Meet the Team @ MASH Penthouse

Meet the Team @ MASH Penthouse

Spændingen stiger – nu åbner vi snart!

Vi håber, at I allerede har fået et godt indtryk af vores team på Facebook, og nu kan I lære dem lidt bedre at kende. Hvad foretrækker vores team fx at drikke, hvis de selv skulle vælge? Og hvilken udskæring vil de helst sætte tænderne i? Alt det – og meget mere – kan I nu læse lidt mere om nedenfor.

Vi glæder os enormt til at byde jer velkommen hos MASH Penthouse, hvor vi slår dørene op på fredag den 23. oktober, og vi ser frem til dele vores smukke udsigt over København, lækre cocktails og sublime kød med jer i restauranten.

Vi takker alle for den store støtte – vi ses lige om lidt!

- Team MASH Penthouse

 

Kristian Kramp

Kristian Kramp

Den erfarne bartender og senior barchef, Kristian, skiftede filosofistudiet ud med cocktailshakeren og blev bidt af den umiddelbare menneskelige kontakt i barfaget. Siden da har han shaket drinks på diverse trendy barer i København og startede hos MASH for lidt over fem år siden. Lige så meget som Kristian selv elsker at stå bag baren, har han som chef fokus på at plante idéer i hovedet på sine kolleger og give dem rammer, så alle kan være kreative.

Cocktail-connaisseuren søger konstant ny viden og er pt. i gang med at lancere sin egen whisky. Hvis Kristian selv sætter sig i baren, drikker han Whisky Sour eller en Old Fashioned.

 Rasmus Marquart

Rasmus Marquart

Den berejste restaurantchef, Rasmus, har tilbragt det meste af sit liv inden for restaurationsbranchen og fået smagen for god mad og vin ind med modermælken. Som barn ud af en restaurationsfamilie havde han besøgt fem vingårde i Bordeaux som 8-årig, og vejen til egen karriere inden for mad og vin har bl.a. bragt ham forbi Dubai, hvor han fungerede som Head Sommelier og Lounge Manager på den velrenommerede bar og restaurant, Toro Toro.  

For Rasmus er det forkromede overblik i arbejdet alfa og omega, og han elsker, når holdet yder noget ekstraordinært og sætter nye standarder for servicesen.

Hvis Rasmus selv skal nyde et glas, bliver det Bollinger Champagne, fordi den, efter eget udsagn, ”er så god, at den kan drikkes på alle tidspunkter af døgnet. ” 

Chiara Righetti 

Chiara Righetti

MASH Penthouses Assistant Manager Chiara Righetti har gennem sin karriere besiddet stort set alle stillinger i restaurationsbranchen. Startende i opvasken, herefter over i køkkenet og senere videre til gulvet blandt gæsterne. Her har hun været både tjener og sommelier på blandt andet den japanske restaurant Zuma i London, inden hun blev en del af MASH på den 350 gæster store London-restaurant.

Chiara elsker gæsternes umiddelbare feedback, og hun sætter en dyd i konstant at udvikle sine egne og kollegaers kompetencer.

Som italiener er favoritdrinken (naturligvis) en Aperol Spritz.

 Martin Westi

Martin Westi

Assistant Manageren Martin er uddannet sommelier, men brænder især for det gode værtsskab og kontakten til gæsterne. I sin barndom var favoritlegen at lege tjener, så man kan sige, at Martin har nærmest livslang erfaring indenfor sit hverv.  

Når middagsmaden står på bøf, er det højst sandsynligt en dansk ribeye, der ligger på tallerkenen, og den efterfølges gerne af yndlingsdrinken Martinez.

Temmi Mau 

Temmi Mau

Temmi er Head Sommelier og Assistant Manager og har de sidste fem år været på MASH i Bredgade. Han kan godt lide et Dansk Long bone, men den helt store interesse er vin. ”Jeg elsker, når smagen på en ny vin overrasker mig og overgår etiketten og de forventninger, jeg har til vinen.” Selvom vin er sommelierens helt store lidenskab, går Temmi ikke ad vejen for en god G&T. 

 Jonas Andersen

Jonas Andersen

Den erfarne bartender Jonas, der tidligere har arbejdet på Umami, elsker at møde og tale med nye mennesker, men det er især det høje tempo og arbejdet med sanser og smag, der har gjort Jonas til en passioneret drinks-ekspert.  Han lægger desuden stor vægt på, at gæsterne aldrig må kunne mærke, hvor travlt der kan være bag baren.

Personligt er Jonas’ yndlingsudskæring en New York strip og favoritdrinken en klassisk daiquiri på lys, cubansk rom.

 Mikie Gylling

Mikie Gylling

Globetrotteren, der har været professionel balletdanser i New York, restaurantejer i Portugal og kok på Søllerød kro, er nu passioneret køkkenchef på MASH Penthouse.

”Mit mål er et effektivt køkken, hvor alle arbejder sammen som én stor enhed. Alle skal have det godt – dét er forudsætningen for, at vi kan levere den høje kvalitet.”

Personligt er Mikie glad for det danske dry aged kød, men har også en stor forkærlighed for gode vine og whisky.

Peter Trauboth 

Peter Trauboth

Vores direktør og indehaver Peter Trauboth er en erfaren restauratør, og så er han en af landets bedste sommelierer. Udover at byde de første gæster velkommen på toppen af København, så glæder Peter sig som et barn til juleaften til at tage restaurantens nye to-etagers glasvinkælder i brug.

En Old Fashioned er for tiden Peters favoritdrink.

Spaniard Bernabeu 

Spaniard Bernabeu

Den film- og teateruddannede Head Bartender, Spaniard, tabte sit hjerte til cocktailkunsten i London efter at have set Tim Stones arbejde med spiritus og mixers på cocktailbaren LAB. Siden har spanieren selv shaket drinks på alverdens trendy cocktailbarer, senest på Strøm og Honey Ryder på First Hotel 27 i København.

Barfagets høje tempo og omskiftelige karakter motiverer Spaniard til hele tiden at udvikle sig. Han vil hellere lave 20 forskellige slags cocktails på en aften end at hænge fast i den samme, og han opmuntrer konstant sine kolleger og sig selv til at sætte nye standarder for, hvilken oplevelse cocktails kan være.

Hvis Spaniard strandede på en øde ø og måtte bede om én drink, skulle det være tequila, tonic og lime. 

SOME MASH Menuskifte 1250x550px

Den nye menu

I dag, den 7. oktober, skifter menuen på alle danske MASH restauranter og vi glæder os til at servere både nye kreationer og gamle klassikere for dig.

Læs mere